mandag den 7. april 2014

Hjemve GOING STRONG lol

Jeg savner Danmark. Jeg savner mine venner, min familie. Mine dyr. Min have. Mit hus, værelse, min terrasse, mine marker. Jeg savner at cykle. Jeg savner hygge. Sene aftner med gulerodskage. Jeg savner at give et kram til min mor og sige at jeg elsker hende. Jeg savner at over kysse min hund. Jeg savner min seng. Mit tøj. Jeg savner at se en film med min mor. Jeg savner mine søstre. Jeg savner min farmors mad. Mine lange samtaler med min far. De endeløse sommernætter. Jeg savner at cykle til stranden med mine venner. Jeg savner at danse i klipklapper og solbriller i håret. Jeg savner varme lange kram fyldt med kærlighed. Jeg savner at se grønne, gule og brune marker strække sig i det uendelige, i en smuk kontrast med den blå himmel. Jeg savner vores sure æbler i alle vores æbletræer. Jeg savner at slå græs og dufte sommerens friskhed. Jeg savner at løbe ture med min bedste veninde og snakke om alting. Jeg savner at Annika og Tenna ringer til mig hver eneste dag, selvom det kun er om noget så ”ligegyldigt” som et outfit. Jeg savner at Nickolai griner af mig og siger at jeg simpelthen er for dum, imens han kalder mig snuske eller truntelil. Jeg savner at Elias eller Frederik laver grin med min såkaldte dårlige humor, eller at Simon siger at jeg er irriterende når jeg ikke svarer imens jeg ser TV. Jeg savner Joachim komme cyklende ned af hans lange vej hver eneste morgen og at køre om kap med ham og Simon. Jeg savner Nadia og hendes alt for sindssyge humor. Jeg savner at grine til verdens ende med hende. Jeg absolut savner rugbrødsmadder med leverpostej eller spejlæg. Jeg savner at støvsuge. Jeg savner at se MTV imens jeg hulahopper. Jeg savner at cykle til arbejde. Jeg savner at sige SKÅL og udforske natten med mine veninder. Jeg savner Astrid og Josephine. Savner Nimo og vores altid seriøse træning. Jeg savner Emma Jay og hendes altid glade humør. Jeg savner hele min klasse, selv vores diskussioner.  Vores kagedage og sammenhold. Jeg savner ALLE mine dejlige piger, at udveksle hemmeligheder med dem, grine, danse, fjolle. 

Jeg savner bare Danmark så utroligt meget, helt ned i mit hjerte og må indrømme at selvom det til tider kan være trist med kun 84 dage tilbage i USA, så længtes størstedelen af mig altså hjem. Tænk engang. Om kun 1 uge har jeg været væk i 8 måneder. Jeg er stolt over det, fordi det på ingen måde altid har været let. Der har været tider hvor jeg har låst mig inde på toilettet i skolen, siddet med musik i ørerne og overbevist mig selv om at gå ud på skolen igen. Der er tider hvor jeg har brudt fuldstændig sammen i min seng, fordi jeg har savnet min familie og venner så meget. De tomrum efter at havde skypet med dem. Og de dage hvor ingen ting har gået min vej. Hvor jeg har følt mig ensom, utrolig usikker, bange og uden for. Jeg har overvundet dem alle sammen og hvis det ikke er noget at være stolt af, så ved jeg søreme ikke hvad det er. Når det så er sagt så har der jo også været en masse gode dage. Bland andet de venskaber jeg har skabt med andre udvekslingsstudenter. Min tur til San Francisco var uden tvivl noget af det fedeste i hele verden jeg nogensinde har prøvet. Jeg laver et separat indlæg om det senere. For det er værd at fortælle om. Jeg ville sådan set bare ud med en masse følelser, for min dag har været super skod i dag og min hjemve har været stor. Så ja. Jeg har heldigvis påskeferie fra fredag af og så en uge frem. Min værtsfamilie og jeg tager til Washington DC og derefter North Carolina. Bliver skønt at komme ud og se noget andet og forhåbentlig også opleve lidt varmere vejr!

Forresten er jeg blevet spurgt til prom! Senior prom endda. Men igen, jeg skriver om det en anden god gang (forhåbentlig i min påskeferie). Håber I alle har det super godt og som I nok kan se, så GLÆDER jeg mig til at komme hjem om godt 2,5 måned. Selvfølgelig skal jeg nyde min sidste tid til fulde også.


Når hav det super dejligt indtil vi ses igen. Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar