torsdag den 24. april 2014

2 måneder tilbage

Hej bloggen!

Jeg er simpelthen den værste i verden til at holde min aftaler hvad angår blogning. Ja jeg er intet mindre end super skod. Men synes lige jeg ville skrive et lille indlæg, nu hvor jeg har rundet min 8 måneders dag (ja det var faktisk for 10 dage siden, men stadig!). Ja, det betyder selvfølgelig at jeg kun har 2 måneder tilbage. Faktisk lige præcis i dag. Det er selvfølgelig med blandede følelser. Det har stadig været den bedste beslutning i mit liv, jeg nogensinde har truffet (bevares jeg har ikke truffet mange haha). Men ja jeg er så taknemmelig for at jeg har fået muligheden for at prøve at leve et andet liv for 10,5 måneder. Det har udviklet mig som person, gjort mig klogere på livet og gjort mig mere bevidst om mine svagheder og styrker. No doubt jeg har haft pisse svære tider, hvor jeg bare har haft lyst til at springe ud fra et vindue, af bar pinlighed, ensomhed eller fortvivlelse. Men hey, jeg har overkommet dem. Jeg har haft dage hvor alt var fuldendt, hvor jeg ikke ville sove fordi jeg ville ønske momentet ville vare for evigt, dage hvor jeg har været på toppen af verden. Nok med alt den sørens snak om livet. Pointen er at jeg har 2 MÅNEDER tilbage hvilket er 61 dage. Puha? Skal jeg jeg grine eller græde? Hvad søren skal jeg gøre? Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg skal. Jeg skal nyde og leve dem til fulde. Bruge hvert eneste sekund jeg kan med min familie, mine venner, grine så meget som jeg kan og bruge mindre tid online. Jeg skal gøre flere ting jeg elsker. Jeg går dejlige tider i møde! Med varmere vejr, prom og wildwood (Prom afterparty på et hotel i Syd Jersey). Og selvfølgelig min 17 års fødselsdag, men den tænker jeg egentlig ikke over. Jeg skal simpelthen bare give slip på alle frygter, tøjler, ja ALTING. Og gøre alle de ting jeg vil inden jeg forlader store, skønne USA. I morgen fredag skal jeg ud og spise med min prom date (er et bal og han er min partner der, til jer der nu ikke skulle vide hvad det er). Bagefter skal vi i biografen og se Spiderman. Jaja jeg ved det, jeg hader Spiderman og fantasy film, men hvad gør man ikke for at redde hans aften :P (som om mit selskab ikke var nok, ej jeg driller bare). Når men jeg har mange lektier for, som jeg formentlig ikke laver af den grund. Jeg burde nok smutte alligevel. For min værtsfamilie er nedenunder. Så adios! Hav det fint, hyg jer og nyde livet. Det ændres konstant og hele tiden. Hvis du ikke er tilfreds med det, så gå ud og tag magt over det (lyder bedre på engelsk hehe). DU er den eneste, som kan forandre det. Sådan vil det altid være. I sidste ende handler det alt sammen om hvor meget vi virkelig vil det her. Og hvis jeg skulle give et råd, må det være: REJS UD I VERDEN.

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar