Hej bloggen!
Jeg er simpelthen den værste i verden til at holde min aftaler hvad angår blogning. Ja jeg er intet mindre end super skod. Men synes lige jeg ville skrive et lille indlæg, nu hvor jeg har rundet min 8 måneders dag (ja det var faktisk for 10 dage siden, men stadig!). Ja, det betyder selvfølgelig at jeg kun har 2 måneder tilbage. Faktisk lige præcis i dag. Det er selvfølgelig med blandede følelser. Det har stadig været den bedste beslutning i mit liv, jeg nogensinde har truffet (bevares jeg har ikke truffet mange haha). Men ja jeg er så taknemmelig for at jeg har fået muligheden for at prøve at leve et andet liv for 10,5 måneder. Det har udviklet mig som person, gjort mig klogere på livet og gjort mig mere bevidst om mine svagheder og styrker. No doubt jeg har haft pisse svære tider, hvor jeg bare har haft lyst til at springe ud fra et vindue, af bar pinlighed, ensomhed eller fortvivlelse. Men hey, jeg har overkommet dem. Jeg har haft dage hvor alt var fuldendt, hvor jeg ikke ville sove fordi jeg ville ønske momentet ville vare for evigt, dage hvor jeg har været på toppen af verden. Nok med alt den sørens snak om livet. Pointen er at jeg har 2 MÅNEDER tilbage hvilket er 61 dage. Puha? Skal jeg jeg grine eller græde? Hvad søren skal jeg gøre? Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg skal. Jeg skal nyde og leve dem til fulde. Bruge hvert eneste sekund jeg kan med min familie, mine venner, grine så meget som jeg kan og bruge mindre tid online. Jeg skal gøre flere ting jeg elsker. Jeg går dejlige tider i møde! Med varmere vejr, prom og wildwood (Prom afterparty på et hotel i Syd Jersey). Og selvfølgelig min 17 års fødselsdag, men den tænker jeg egentlig ikke over. Jeg skal simpelthen bare give slip på alle frygter, tøjler, ja ALTING. Og gøre alle de ting jeg vil inden jeg forlader store, skønne USA. I morgen fredag skal jeg ud og spise med min prom date (er et bal og han er min partner der, til jer der nu ikke skulle vide hvad det er). Bagefter skal vi i biografen og se Spiderman. Jaja jeg ved det, jeg hader Spiderman og fantasy film, men hvad gør man ikke for at redde hans aften :P (som om mit selskab ikke var nok, ej jeg driller bare). Når men jeg har mange lektier for, som jeg formentlig ikke laver af den grund. Jeg burde nok smutte alligevel. For min værtsfamilie er nedenunder. Så adios! Hav det fint, hyg jer og nyde livet. Det ændres konstant og hele tiden. Hvis du ikke er tilfreds med det, så gå ud og tag magt over det (lyder bedre på engelsk hehe). DU er den eneste, som kan forandre det. Sådan vil det altid være. I sidste ende handler det alt sammen om hvor meget vi virkelig vil det her. Og hvis jeg skulle give et råd, må det være: REJS UD I VERDEN.
Knus
torsdag den 24. april 2014
mandag den 7. april 2014
Hjemve GOING STRONG lol
Jeg savner Danmark. Jeg savner mine
venner, min familie. Mine dyr. Min have. Mit hus, værelse, min
terrasse, mine marker. Jeg savner at cykle. Jeg savner hygge. Sene
aftner med gulerodskage. Jeg savner at give et kram til min mor og
sige at jeg elsker hende. Jeg savner at over kysse min hund. Jeg
savner min seng. Mit tøj. Jeg savner at se en film med min mor. Jeg
savner mine søstre. Jeg savner min farmors mad. Mine lange samtaler
med min far. De endeløse sommernætter. Jeg savner at cykle til
stranden med mine venner. Jeg savner at danse i klipklapper og
solbriller i håret. Jeg savner varme lange kram fyldt med kærlighed.
Jeg savner at se grønne, gule og brune marker strække sig i det
uendelige, i en smuk kontrast med den blå himmel. Jeg savner vores
sure æbler i alle vores æbletræer. Jeg savner at slå græs og
dufte sommerens friskhed. Jeg savner at løbe ture med min bedste
veninde og snakke om alting. Jeg savner at Annika og Tenna ringer til
mig hver eneste dag, selvom det kun er om noget så ”ligegyldigt”
som et outfit. Jeg savner at Nickolai griner af mig og siger at jeg
simpelthen er for dum, imens han kalder mig snuske eller truntelil.
Jeg savner at Elias eller Frederik laver grin med min såkaldte
dårlige humor, eller at Simon siger at jeg er irriterende når jeg
ikke svarer imens jeg ser TV. Jeg savner Joachim komme cyklende ned af hans lange vej hver eneste morgen og at køre om kap med ham og Simon. Jeg savner Nadia og hendes alt for sindssyge humor. Jeg savner at grine til verdens ende med hende. Jeg absolut savner rugbrødsmadder med
leverpostej eller spejlæg. Jeg savner at støvsuge. Jeg savner at se
MTV imens jeg hulahopper. Jeg savner at cykle til arbejde. Jeg savner
at sige SKÅL og udforske natten med mine veninder. Jeg savner Astrid
og Josephine. Savner Nimo og vores altid seriøse træning. Jeg
savner Emma Jay og hendes altid glade humør. Jeg savner hele min
klasse, selv vores diskussioner. Vores kagedage og sammenhold. Jeg savner ALLE mine dejlige piger, at udveksle hemmeligheder med dem, grine, danse, fjolle.
Jeg savner bare Danmark så utroligt
meget, helt ned i mit hjerte og må indrømme at selvom det til tider
kan være trist med kun 84 dage tilbage i USA, så længtes
størstedelen af mig altså hjem. Tænk engang. Om kun 1 uge har jeg
været væk i 8 måneder. Jeg er stolt over det, fordi det på ingen
måde altid har været let. Der har været tider hvor jeg har låst
mig inde på toilettet i skolen, siddet med musik i ørerne og
overbevist mig selv om at gå ud på skolen igen. Der er tider hvor
jeg har brudt fuldstændig sammen i min seng, fordi jeg har savnet
min familie og venner så meget. De tomrum efter at havde skypet med
dem. Og de dage hvor ingen ting har gået min vej. Hvor jeg har følt
mig ensom, utrolig usikker, bange og uden for. Jeg har overvundet dem
alle sammen og hvis det ikke er noget at være stolt af, så ved jeg
søreme ikke hvad det er. Når det så er sagt så har der jo også
været en masse gode dage. Bland andet de venskaber jeg har skabt med
andre udvekslingsstudenter. Min tur til San Francisco var uden tvivl
noget af det fedeste i hele verden jeg nogensinde har prøvet. Jeg
laver et separat indlæg om det senere. For det er værd at fortælle
om. Jeg ville sådan set bare ud med en masse følelser, for min dag
har været super skod i dag og min hjemve har været stor. Så ja.
Jeg har heldigvis påskeferie fra fredag af og så en uge frem. Min
værtsfamilie og jeg tager til Washington DC og derefter North
Carolina. Bliver skønt at komme ud og se noget andet og forhåbentlig
også opleve lidt varmere vejr!
Forresten er jeg blevet spurgt til
prom! Senior prom endda. Men igen, jeg skriver om det en anden god
gang (forhåbentlig i min påskeferie). Håber I alle har det super
godt og som I nok kan se, så GLÆDER jeg mig til at komme hjem om
godt 2,5 måned. Selvfølgelig skal jeg nyde min sidste tid til fulde
også.
Når hav det super dejligt indtil vi
ses igen. Knus
Abonner på:
Opslag (Atom)