Billedestorm

Langt om længe

Hej alle sammen!

Okay jeg må indrømme at jeg godt nok er super skod til at opdatere herinde. Har ikke rigtig nogle gode undskyldninger for det. Men nu synes jeg alligevel også at det var for dårligt, så her får I et indlæg!

Ja jeg har nu været herhenne i lidt over 4 måneder. Når jeg kigger på de 4 måneder på skrift, synes jeg egentlig ikke at det lyder af så meget. Det er jo som sådan ikke specielt lang tid. Men når jeg kigger på de 4 måneder og ser på alt det jeg har oplevet, både fysisk og mentalt - så føles det nærmere som 4 år! Der er simpelthen sket så meget på forholdvis lidt tid. Jeg har virkelig oplevet hvordan det føles at være "Palle alene i verden", hvor stor forskellighed der i hele verden, at jeg faktisk godt kan klare mig og være glad selvom mine venner og familie er på den anden side af jorden. Jeg har virkelig fundet ud af så meget om mig selv. Om verden. Om min familie og venner. Ting som jeg ALDRIG ville kunne havde fundet ud af på nogen anden måde end ved at tilbringe et år "abroad". Personligt synes jeg ikke rigtigt at jeg har forandret mig, men jeg har uden tvivl fået et andet syn på livet. Jeg har fået en større indsigt i livet. Er blevet 1000 gange gladere for lille Danmark, for min baggrund, ja selv endnu gladere for mine skønne venner og familie end jeg var i forvejen. Jeg har det virkelig som om at jeg ikke har set min familie og venner i flere årtier. Og der går ikke en dag uden jeg tænker på dem og savner dem. Misforstå mig ikke. Jeg har det godt og trives. Jeg ser det som noget positivt at jeg savner jer alle sammen så meget, for det betyder jo bare at I er helt fantastiske og viser igen hvor heldig jeg er at have jer.

Uha ja jeg kan faktisk godt mærke at det her indlæg bliver rimelig langt, for der er mange ting som jeg slet ikke har fortalt!

Thanksgiving??! - Min værtsfamilie valgte at tage ud og spise sammen med hele min værtsmors side af familien, i en fin golfklub. Simpelthen fordi at de ville undgå den store opvask og alt det besvær med at lave mad HELE dagen. Der var "tag selv bord". Der var godt nok en masse mad. Personligt tog jeg selv mest bananbrød (som jeg selv er vant til at kalde banankage, men bevares) og selvfølgelig pumpkin pie! Årh hvor jeg bare elsker den tærte :D - Ugen efter holdte vi en mini thanksgiving hvor min udeboende værtssøster (34 år). hendes barn og mand kom over og spiste kalkun og pumpkin pie. Det var hyggeligt. Bortset fra at min søsters mand sagde til mig tre gange at han hele tiden glemte at jeg boede her. Av av det gjorde ondt og jeg havde egentlig aller mest lyst til at slå ham og skrige ham i hovedet at han (undskyld sproget) fandme selv skulle prøve at tage over og leve hos en fremmed familie, i et fremmed land, som 16 årig og se om han var den som råbt højest. Men lod det være som en tanke og ignorerede hans virkelig ubetænksomme kommentarer. Nogle mennesker tænker i hvert fald ikke før de taler. Udover det så kan man sagtens mærke Thanksgiving betyder meget for amerikanerne. Alle var glade, fin påklædt og glædede sig.

Uh ja det er jo December. Om tre dage er det juleaften? Personligt føler jeg mig ikke rigtig i julestemning og kan slet ikke forholde mig til at juleaften er SÅ tæt på. Her i min værtsfamilie er der på ingen måde den samme julestemning som der normalt er i min familie. Generelt tror jeg bare at Danmark har mange juletraditioner, som vi er ene om. Julekalender (hverken lavet af pap eller dem i TV'et) er der ikke noget af her. Heller ej adventssøndage, adventslys, pakkelege, julefrokoster, risengrød, risalamande, flæskesteg, pebernødder, jødekager, juledekorationer, mandelgave eller nisser (det er alfer og det er altså slet ikke det samme!). Der er til gengæld mange flotte lysdekorationer på husene her henne. Mig og min familie har kørt rundt sammen i hele byen og kigget på flotte huse med sindssyge dekorationer. Nogle går virkelig all in :)
Men udover det kan store USA altså ikke hamle op med julen i lille DK. Specielt ikke i Jyderup. Der er intet julepynt i Toms River.

I går modtog jeg en pakke fra min skønne familie. En lille julegave, en masse slik og hjemmeb(r)agt kager og mest af alt 6 breve fra de aller vigtigste personer i mit liv (Mor, far, søster, søster, brormand og famse). Det her er ingen overdrivelse. Jeg stortudede. Min mascara var i hele mit ansigt og jeg sad virkelig og hulkede. Jeg har virkelig fundet min følsomme side frem her henne. Det er helt vild hvor sårbar man er når man er pludselig er "alene". Tusind tak til jer alle sammen. Jeg kunne skrive en lang roman til jer om hvor meget jeg elsker jer alle og hvor taknemmelig jeg er for jer, men det ved I jo allerede. Det er faktisk bare det bedste i hele verden og det betyder ALT for mig. Det var virkelig en skøn tanke fra jer og viser igen hvor heldig jeg er at have jer. For det er altafgørende på dårlige dage, at nogle tror på en. Og det ved jeg at I gør. I er det bedste i hele mit liv og jeg SAVNER jer hver eneste dag.

Derudover har verdens dejligste Joachim også sendt en gave og det sødeste brev. Du er bare så skøn Jokke. Reddede hele min dag og viser igen hvor betænksom og ægte du er. Savner virkelig også dig så meget... Det er så mærkeligt at jeg har kendt dig hele mit liv, været vant til at se dig hver eneste dag, og nu har jeg ikke set dig i over 4 måneder. Men du kan tro at jeg glæder mig SÅ meget til at komme hjem og overfalde dig med det største kram. Og du kan tro at vi skal sætte gang i Høed igen ;)

Nu jeg er i gang med at takke gud og hver mand. Vil jeg også lige gerne takke alle mine veninder og venner der hjemme som hjælper mig gang på gang og taler med mig, når jeg er nede i kulkæleren. Specielt tak til Tenna, Annika, Anna og Nickolai. Fordi at I altid vil ringe(selvom klokken er 23.30 og I skal op næste dag) og gøre mig i godt humør igen. I er definitionen på ægte venner og jeg håber I ved at jeg vil gøre alting for jer.
Selvfølgelig også en tak til min skønne Nadia som er i Cali. Hvad ville jeg overhovedet gøre uden dig?? Jeg er så taknemmelig for at vi går igennem det her sammen, selvom vi er så langt fra hinanden. Jeg er så taknemmelig for at du altid kun er et telefonopkald væk, at du altid vil lytte og at jeg altid kan komme ud med alle mine følelser til dig. Husk jeg altid er her og at jeg elsker dig.

A special "thank you" to you Jason. Thank you so much hvor dealing with all my bullshit and my extremely weird mood. Can't believe how patient you are and that you keep on listening and helping me. Thank you so much because you believe in me and always make me laugh when I'm down. I don't know what I would do without you. You are truly my best friend here and you know I'll always help you. I'm gonna miss you so much when I'm leaving. I hope you one day will visit me in Denmark so I can show you the greatest place on earth :)

Lige en sidste ting. Jeg har en del veninder(som er udvekslingsstudenter i andre stater) her henne i USA. Den ene af dem (og nej det er ikke Nadia) skrev til mig her i dag at hun slet ikke følte sig som en succes. Hun følte sig som en taber uden venner. Sådan har jeg desværre også tildens til at føle. Men jeg tænkte over det og det er jo helt absurd. Hvordan kan nogle 16 årige, som virkelig har bevist hvor modige de er ved at tage ud på egen hånd, føle sig som tabere uden succes? De kunne havde valgt at blive hjemme, med tryghed og have det sjovt. I stedet tog de skridtet videre. De valgte at tage ud i det ukendte, uden at vide hvad fremtiden ville bringe. Hele deres fundament blev revet væk under dem. De havde (undskyld sproget) nosserne til at leve hos en familie som de aldrig har mødt før, et land de aldrig har været i, et sprog de ikke taler flydende, gå på en skole hvor alle allerede har venner og alle kender alle, leve 10 måneder væk fra al tryghed. De turde at gøre det som alle snakker om. Det som alle drømmer om. Det som alle siger at de ville gøre "hvis de havde råd eller tid til". Men er det nu også sandheden? Ville du virkelig kunne det? Man skal ærlig talt være lavet af et specielt stof for at kunne det. Og det er ikke for at virke selvglad eller arrogant. Men det skal man. Så jeg vil bare sige til min veninde, at du i den grad er succesfuld. For du er allerede 10 skridt foran alle dem som vil, men aldrig gør det, p.g.a deres frygter. Frygter for ensomhed, at fejle, frygt for det ukendte. Det er skide hårdt. Det er krævende. Hver dag er en kamp. Man skal kæmpe. Men i sidste ende er det det hele værd. Fremtiden er åben nu. Et er at sidde i Danmark og lære om et andet land og forestille sig hvordan det er, hvordan det er at være anderledes og være udvekslingsttudent. Et andet er at VÆRE det.

Rigtig glædelig jul alle sammen. Jeg håber I har det super godt. Jeg vil nu gå ned og se en film med min værtsmor. Jeg har aldrig nogensinde set så mange film, som jeg har her henne. "Rocky", "Green fried tomatoes" og "a league of their own" er mine favoritter so far. :)
Nyd nu den danske jul og smil fordi I lever. Udlev jeres drømme og grin :)

Knus Ditte

101 dage i USA!

Hejsa alle sammen!
 Say what?? Er der virkelig allerede gået 101 dage her henne??? Tiden flyver jo afsted. Det er snart jul jo! Dog først lige Thanksgiving, som er på torsdag. Skal nok blive spændende at opleve det ædegilde haha. Forresten absolut elsker jeg pumpkin pie! Omg what's not to like??!!! Dog er tanken om græskar i en kage lidt mærkelig, men man kan slet ikke smage græskaret. Okay lidt af et sidespor jeg lige kom ud på der. Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har opdateret her henne, og for at være ærlig har jeg ikke rigtig lavet det store siden da. Min hverdag kører med at skulle i skole alt for tidligt, komme hjem, og ikke rigtig lave det store. Jeg ville havde begyndt til svømning, men sygeplejerskerne vil ikke lade mig deltage i nogle sports p.g.a mit knæ. Hold nu op hvor føler jeg bare at mit knæ er en stor blokklods for at socialisere sig. Men jeg giver ikke op, og jeg skal snakke med guidance i næste uge og høre, om der er et alternativ for noget socialt aktivitet (ved godt at der er clubs, men ingen bruger dem rigtigt her). Krydser fingre.

I weekenden skal jeg til fest i morgen med min søster og vores venner. Søndag skal jeg se min kusine opføre et skuespil. Er rigtig glad for min kusine, så det er jeg spændt på. Og en fest er jo altid sjov og ballade! Håber jeg kan komme i fitness inden, begge dage :)

Skal jeg lave et lille resume af hvad jeg føler jeg har fået ud af de første 101 dage? Ja det synes jeg haha.
Okay det har været nogle af de hårdeste, mest udfordrende, sjoveste, uforglemmelige dage i mit liv. Jeg har lært så meget om livet. Om så mange aspekter af livet, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg har virkelig lært at stå på egne ben. At overskride så mange grænser. At være en helt anden person, end hvad jeg er vant til. Det er en helt surrealistisk oplevelse. Nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og tænke: Hey! Du er i USA haha. Hvor åndssvagt det end lyder. Jeg har aldrig været på så dybt vand før. Aldrig været så alene, anderledes, udenfor, speciel. Har aldrig oplevet så mange ting på så få måneder. Har aldrig været så stærk før. Så selvstændig. Så stolt af mig selv.

Det her er en oplevelse for folk, som vil få en større indsigt i livet. I sig selv. Lære om alle livets aspekter, og få presset 10 års levetid ind i 10 måneder. Uanset hvor hårdt de her måneder har været, har de været hver eneste krone, tåre, sved og bloddråbe(lol) værd. Jeg har lært så meget, som jeg aldrig ville havde kunne lært på en anden måde. Jeg har fået en ny familie, som jeg holder så meget af og allerede nu kan jeg sige at jeg vil savne dem usandsynligt meget, når jeg engang flyver hjem. Jeg har mødt så skønne personer, som alligevel er så langt væk fra alt det jeg er vant til. Jeg glæder mig virkelig meget til at se hvad de næste syv kommende måneder har at byde på! Kan ikke vente! Kan bl.a. røbe at en Californien tur til marts er aktuel. Glæder mig som et lille barn! Specielt fordi at jeg skal se min skønne Nadia (og selvfølgelig fordi at det bare bliver så fedt at se Los Angeles)!

Forresten modtog jeg adventsgaver fra min familie, med pebernødder og kort. Var den bedste overraskelse i hele verden. Utroligt hvad smagen af pebernødder kan en til at føle. Ja, faktisk græde haha. Har jo verdens bedste familie altså. Elsker dem så højt. Og bliver den bedste dag i hele verden, den dag jeg ser dem alle sammen igen.(inkl. mine alt for lækre venner!)

Men ind til da vil jeg nyde mit ophold alt det jeg kan, springe ud i alting, tage chancer og prøve at være mig selv. For det er jo(som min mor siger) det jeg er bedst til i hele verden. Så hvorfor spilde livet på at være en anden? Vil bare gerne bryde ud af min skal snart. Lets go!

Håber I har det for dejligt altså! Glæder mig til at se jer alle sammen igen og ind til da, må I virkelig passe på jer selv og nyde livet!

Knus Ditte

P.s JEG HAR FÅET IPHONE 5S GUYS!!! = BILLEDER OG VIDEOER WUHUUUUUUUUUUU