Hejsa alle sammen!
Say what?? Er der virkelig allerede gået 101 dage her henne??? Tiden flyver jo afsted. Det er snart jul jo! Dog først lige Thanksgiving, som er på torsdag. Skal nok blive spændende at opleve det ædegilde haha. Forresten absolut elsker jeg pumpkin pie! Omg what's not to like??!!! Dog er tanken om græskar i en kage lidt mærkelig, men man kan slet ikke smage græskaret. Okay lidt af et sidespor jeg lige kom ud på der. Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har opdateret her henne, og for at være ærlig har jeg ikke rigtig lavet det store siden da. Min hverdag kører med at skulle i skole alt for tidligt, komme hjem, og ikke rigtig lave det store. Jeg ville havde begyndt til svømning, men sygeplejerskerne vil ikke lade mig deltage i nogle sports p.g.a mit knæ. Hold nu op hvor føler jeg bare at mit knæ er en stor blokklods for at socialisere sig. Men jeg giver ikke op, og jeg skal snakke med guidance i næste uge og høre, om der er et alternativ for noget socialt aktivitet (ved godt at der er clubs, men ingen bruger dem rigtigt her). Krydser fingre.
I weekenden skal jeg til fest i morgen med min søster og vores venner. Søndag skal jeg se min kusine opføre et skuespil. Er rigtig glad for min kusine, så det er jeg spændt på. Og en fest er jo altid sjov og ballade! Håber jeg kan komme i fitness inden, begge dage :)
Skal jeg lave et lille resume af hvad jeg føler jeg har fået ud af de første 101 dage? Ja det synes jeg haha.
Okay det har været nogle af de hårdeste, mest udfordrende, sjoveste, uforglemmelige dage i mit liv. Jeg har lært så meget om livet. Om så mange aspekter af livet, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg har virkelig lært at stå på egne ben. At overskride så mange grænser. At være en helt anden person, end hvad jeg er vant til. Det er en helt surrealistisk oplevelse. Nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og tænke: Hey! Du er i USA haha. Hvor åndssvagt det end lyder. Jeg har aldrig været på så dybt vand før. Aldrig været så alene, anderledes, udenfor, speciel. Har aldrig oplevet så mange ting på så få måneder. Har aldrig været så stærk før. Så selvstændig. Så stolt af mig selv.
Det her er en oplevelse for folk, som vil få en større indsigt i livet. I sig selv. Lære om alle livets aspekter, og få presset 10 års levetid ind i 10 måneder. Uanset hvor hårdt de her måneder har været, har de været hver eneste krone, tåre, sved og bloddråbe(lol) værd. Jeg har lært så meget, som jeg aldrig ville havde kunne lært på en anden måde. Jeg har fået en ny familie, som jeg holder så meget af og allerede nu kan jeg sige at jeg vil savne dem usandsynligt meget, når jeg engang flyver hjem. Jeg har mødt så skønne personer, som alligevel er så langt væk fra alt det jeg er vant til. Jeg glæder mig virkelig meget til at se hvad de næste syv kommende måneder har at byde på! Kan ikke vente! Kan bl.a. røbe at en Californien tur til marts er aktuel. Glæder mig som et lille barn! Specielt fordi at jeg skal se min skønne Nadia (og selvfølgelig fordi at det bare bliver så fedt at se Los Angeles)!
Forresten modtog jeg adventsgaver fra min familie, med pebernødder og kort. Var den bedste overraskelse i hele verden. Utroligt hvad smagen af pebernødder kan en til at føle. Ja, faktisk græde haha. Har jo verdens bedste familie altså. Elsker dem så højt. Og bliver den bedste dag i hele verden, den dag jeg ser dem alle sammen igen.(inkl. mine alt for lækre venner!)
Men ind til da vil jeg nyde mit ophold alt det jeg kan, springe ud i alting, tage chancer og prøve at være mig selv. For det er jo(som min mor siger) det jeg er bedst til i hele verden. Så hvorfor spilde livet på at være en anden? Vil bare gerne bryde ud af min skal snart. Lets go!
Håber I har det for dejligt altså! Glæder mig til at se jer alle sammen igen og ind til da, må I virkelig passe på jer selv og nyde livet!
Knus Ditte
P.s JEG HAR FÅET IPHONE 5S GUYS!!! = BILLEDER OG VIDEOER WUHUUUUUUUUUUU
Ingen kommentarer:
Send en kommentar