Ups and downs - 38 dage i USA

Wooow, så gik der lige en uge (læs: mere end en uge lol) før jeg fik ordentlig tid til at skrive igen. Og den "uge" har været så blandet. Gode og dårlige dage. Jeg havde jo bl.a. min første football game! Skuffende på den måde at vores team virkelig er skod, men hold nu op en amerikansk stemning. Cheerleaders, råbende tilskuere og en masse touch downs (til det forkerte hold haha)! Mine lærere går rundt med football trøjer på, med deres efternavn bag på hver eneste fredag, fordi det er "spirit" fredag, hvor vi skal gå rundt i sort alle sammen (er min skoles farve, mega opmuntrende!). Mine lærere er vildt imødekommende og festlige. Jeg har en lærer, som altid siger at jeg vel nok er smuk i dag. Min yndlings lærer gav alle en "ekstra credit" opgave i en quiz. Man skulle tegne det danske flag. Haha! Jeg fik 6 ekstra point for det, fordi han vidste at jeg ville præstere skod. Der er så mange svære ord, som mine amerikanske klassekammerater finder svære, så I kan nok regne ud om jeg synes de er svære eller ej. Men ærlig talt går jeg ikke op i mine karakterer dette år! Det tæller ingen steder og det er udelukkende om at udvikle sig og tage chancer. Dog laver jeg selvfølgelig lektier, så det er på ingen måde bare et slap af år.

Jeg begyndte til volley i tirsdags. Jeg har aldrig spillet før, kun useriøst i idrætstimerne. Så at skulle stå sammen med 30 piger, som alle har spillet i 3-4 år var ikke just det sjoveste. Jeg følte mig virkelig som en pestilens og ville ønske at Gud pludselig gav mig super volleyball skills. Men der gik ikke lang tid (læs: 3 træninger) før at jeg landede forkert og vred om i mit (på forhånd) smadrede knæ. Skolens fysioterapeut siger at jeg skulle være god igen om nogle ugers tid, men ærlig talt så orker jeg virkelig ikke at skulle smadre mit knæ yderligere og skulle igennem en til operation. (Til jer der ikke ved det, så har jeg igennem de sidste tre år smadret mit knæ, ved at spille fodbold og håndbold. Jeg har revet mit korsbånd over 2 gange og fået fjernet 40% af min menisk. Så mit knæ er virkelig slidt...) Så jeg må nok erkende at mig og sport bare ikke går sammen. Det er virkelig træls eftersom at jeg virkelig elsker sport, og at der er så meget socialt, som jeg nu går glip af. Men jeg må nok sige at mine ben, som jeg skal gå rundt på resten af mit liv, kommer i første række. Så nu går jeg styrketræning og evt. løb i møde i stedet.

Venner? Hm.. Hvad er definitionen på en ven egentlig. I mine øjne er det en, som man kan stole på og en som behandler en godt. En som vælger dig for dit indre, og ikke dit ydre, fortid, fremtid eller pengeformue. Og findes der sådan nogle her henne? Uden tvivl. Men har haft svært ved at finde nogle. Og det skal lige siges at jeg virkelig har nemt ved at finde venner, normalt. Måske stiller jeg bare for høje krav til en ven.. Men en ting er sikkert: Jeg savner dem alle hjemme i Danmark, så inderligt meget.

I løbet af denne måned, har jeg virkelig lært hvor svært det kan være at være udveklingsstudent. Hvor svært det er at starte på en frisk, alene. Og hvor meget jeg sætter pris på alt det jeg har hjemme i Danmark. Jeg savner virkelig at cykle! Jeg savner at snakke dansk og føle mig forstået og føle mig som en del af noget. Jeg har haft meget svær ved at være mig selv. Fordi mit ordforråd ikke rækker til at sige alt hvad jeg ser, oplever og føler. Hjemme i Danmark havde jeg svært ved at klappe i, fordi der hele tiden var noget som jeg ville sige. Her er det komplet modsat. Det er nok det sværeste af det hele. Jeg føler at jeg efterlod mig selv hjemme i Københavns lufthavn. Men jeg håber virkelig at jeg snart kommer til mig selv. Jeg vil jo ikke hjem på nogen måde! Jeg ved at der altid vil være op- og nedture. Men vinden vender en dag, og så vil jeg kunne bruge alle mine erfaringer (selv de negative) på noget positivt. Man udvikler sig kun ved hjælp af at lave fejl.

Sorry hvis det ødelægger jeres illusion om at USA er perfekt, eller at det er det bedste i hele verden at være udveklingsstudent! Men vil gerne give jer et realistisk billede af alting. Jeg ved at det vender, for starten er som regel altid det hårdeste. Og jeg har ikke tænkt mig at give op.

Ønsker jer alle en fortsat god weekend. Må solen skinne på jeres vej og bringe jer lykke! Nyd livet og kæmp. Man ved aldrig hvor tæt du er på dit mål. <3

Knus og tanker

Ditte